- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Jubilæumskoncert/-show
22 april, 2022 @ 18:00 - 23:00
60 år med 60’er musik
Jubilæumskoncert/-show den 22. april i Lidemark Forsamlingshus.
I år er det 60 år siden Swinging Back Beats blev stiftet.!
I starten hed orkestret dog kun ”The Back Beats”, men tvunget af omstændighederne måtte orkestret efter et stykke tid ændre navnet. Måske har I lyst til at komme og høre hvorfor?
I anledning af orkestrets 60 års jubilæum arrangeres en række jubilæumskoncerter/-shows med en masse god musik fra 1960’erne ledsaget af nogle mere eller mindre sandfærdige fortællinger om musiklivet dengang og om musikernes egne oplevelser på spillestederne og på landevejene.
Det er det rene ”Hithouse”!
Premieren på turneen finder sted i Lidemark Forsamlingshus, Lidemarksvej 64, 4632 Bjæverskov, og kan opleves for beskedne 175 kr. (medlemmer af Lidemark Kultur- og Musikforening (LKM) 125 kr.).
Billetter er sat til salg på Billet.dk, men man kan også tilmelde sig på tlf. 40 32 19 60.
En let anretning kan tilkøbes ved bestilling/tilmelding, og der vil desuden være mulighed for at købe drikkevarer, kaffe, te og kage til yderst rimelige priser.
Dørene åbnes kl. 18 og musikken starter kl. 19.30.
Dette musikevent arrangeres af Lidemark Kultur- og Musikforening (LKM).
(et stemningsbillede med Swinging Back Beats fra Shadowdania 2021)