- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Musik i forsamlingshuset
2 september, 2021 @ 19:00 - 22:00
Salon Køge Spiller Igen har valgt at have verdenspremiere i Lidemark Forsamlingshus 2/9 kl. 19-22.
En aften med 4 amatørorkestre og solister som alle har en forbindelse til Køge. Det er både selvskrevne sange og dansemusik som vi hører i radioen – planen er nemlig, at det bliver en aften med blandet musik, hvor man også støder på noget som man måske ikke selv ville vælge at købe en billet til.
Salon Køge Spiller Igen er også et netværk for alle dem som gerne vil spille musik, men som ikke ved hvor de skal gå hen. Det kan være du spiller guitar, men mangler et band? Eller har skrevet nogle tekst som du godt kunne tænke dig at finde en sangskriver der kan “pakke dem ud” til en sang. Eller måske har du bare en drøm om at skrive sange, men ved ikke hvordan du starter.
Så vær nysgerrig, vær klar til at blive rørt og vær med til at gøre Salon Køge Spiller Igen til mødestedet for os alle som elsker musik.
Se mere og køb billet på www.billetto.dk